Beskrivelse
Værsgo: “Need to know” serveret i én GRATIS bog.
Købsbegrænsning: Kun ét fysisk eksemplar pr. person og virksomhed.
E-mailmarketing er (heldigvis) kommet på de flestes læber igen. Og det er der mange, gode grunde til. iOS-opdateringer fra Apple, nye muligheder for at automatisere hele eller dele af kunderejsen og de imponerende resultater, det er muligt at opnå – for blot at nævne et par eksempler.
Vidensudbuddet inden for e-mailmarketing i Danmark har dog i mange år været relativt beskedent og primært udgjort af white papers, blogposts og engelsk litteratur. Det har vi forsøgt at lave om på med vores grundbog.
Grundbogen er vores bud på alt det, du kan presse ind under “need to know”, når det kommer til e-mailmarketing. Med andre ord får du en indsigt og forståelse for de vigtigste elementer, der er afgørende at forstå og kende til i en hverdagskontekst.
Det er blevet til en bog på +250 sider, ca. 45.000 ord, eksempler, arbejdsredskaber og inspirationsmateriale. Vores håb er, at bogen kan give dig en faglig ballast i dit arbejde med e-mailmarketing og fungere som en referenceramme for både nye og erfarne e-mailmarketers.
Du kan (blandt meget andet) forvente:
- Indsigt i de mest relevante juridiske og tekniske dele af e-mailmarketing
- Gennemgang af e-mailmarketing-systemer og understøttende software
- Grundlæggende strategi & planlægningsarbejde
- Overflyvning i de vigtigste discipliner – onboarding, engagement, segmentering og offboarding
- Eksempler, inspiration og cases.
NB: Bogen sendes løbende, og der kan derfor gå op til 14 dage, før du modtager den. Levering håndteres af en ekstern partner via Bring, der sender til den nærmeste pakkeshop.
Du må ikke forvente:
- Step by step-guide i lige præcis dit e-mailmarketing-system
- Udelukkende nyt, banebrydende og relevant indhold for lige netop dig
- Superkomplekse juridiske eller tekniske walkthroughs.
Bogen er udarbejdet med afsæt i, at der både er noget for B2B, B2C og alt midt i mellem.
Ekstra: Eksempler, strategiskabelon & kampagneplan
Grundbogen bruger dele af vores strategiskabelon og kampagneplan. Dem får du selvfølgelig adgang til.
Som en ekstra fjer i hatten har vi nemlig inkluderet vores e-mailmarketing-strategiskabelon, som mere end 700 marketers igennem tiderne har downloadet og brugt til sit strategiarbejde.
Afslutningsvist får du som en del af grundbogen en kampagneplan, du kan bruge til at strukturere dit daglige arbejde med e-mail marketing og danne dig et overblik over dine kommende nyhedsbrev. Alt sammen inkluderet gratis.